Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Pædagogik i feltet mellem det særlige og almene

Et fagområde under Pædagogisk diplomuddannelse

Styrk din pædagogiske dømmekraft i arbejdet med børn i udsatte positioner og inkluderende fællesskaber

I dagtilbud står pædagoger ofte midt i komplekse situationer, hvor der skal handles både hurtigt, omsorgsfuldt og fagligt begrundet. 

Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder for børn, der har svært ved at komme ind i legen? Hvordan støtter vi et barn med særlige behov uden at gøre barnet til problemet? Hvordan arbejder vi med fællesskabet, når ét barns behov fylder meget i hverdagen? Og hvordan samarbejder vi med forældre, kolleger og andre fagprofessionelle, så indsatsen hænger sammen og giver mening for barnet?

Den nye uddannelsesretning Pædagogik i feltet mellem det specielle og det almene i den Pædagogiske Diplomuddannelse er målrettet pædagoger i dagtilbud, der ønsker at styrke deres faglighed i arbejdet med børns deltagelse, trivsel, udvikling og læring. 
Uddannelsesretningen tager afsæt i de udfordringer og dilemmaer, som opstår i hverdagen, når børn har forskellige forudsætninger for at deltage i fællesskaber.

På uddannelsesretningen arbejder du med samspillet mellem individuelle behov, børnefællesskaber og hverdagens organisering. Du får mulighed for at undersøge, hvordan pædagogisk praksis kan udvikles, så børn i udsatte positioner mødes med blik for både det særlige, det almene og de fællesskaber, de indgår i.

Når det særlige skal forstås i fællesskabet

I dagtilbud kan det særlige vise sig på mange måder. Det kan være barnet, der trækker sig fra legen, barnet, der ofte kommer i konflikt, barnet, der har svært ved overgange, eller barnet, som de andre børn ikke naturligt inviterer med. Det kan også være de situationer, hvor pædagoger oplever, at de står alene med ansvaret, eller hvor der er forskellige forståelser af, hvad barnet har brug for.

Uddannelsesretningen tager udgangspunkt i, at børns deltagelsesmuligheder ikke kun handler om det enkelte barn. De hænger også sammen med relationer, kommunikation, organisering, voksenpositioner og den måde, fællesskaberne formes på i hverdagen.

Uddannelsesretningen giver dig et stærkere fagligt sprog for de dilemmaer, du møder i praksis, og nye handlemuligheder i arbejdet med inkluderende og fællesskabende pædagogik.
Pædagogik i feltet mellem det specielle og det almene giver dig et stærkere fagligt grundlag for at arbejde med børns forskellige deltagelsesmuligheder, de pædagogiske dilemmaer i hverdagen og samarbejdet om at skabe inkluderende fællesskaber.

Det får du med fra uddannelsen

  • Forståelse for, hvordan individuelle og kontekstuelle forhold påvirker børns deltagelsesmuligheder
  • Redskaber til at analysere og udvikle inkluderende pædagogisk praksis
  • Viden om relationer, kommunikation og samarbejde i arbejdet med børn i udsatte positioner
  • Kompetencer til at håndtere dilemmaer og udvikle indsatser i feltet mellem det særlige og det almene

Moduler på uddannelsen: 

Modul 1: Når hverdagen skaber deltagelse (5 ECTS)
Modul 2: Relationel pædagogisk dømmekraft (5 ECTS)
Modul 3: Deltagelsesmuligheder - for børn i udsatte positioner (5 ECTS)
Modul 4: Samarbejde med og om børn i udsatte positioner (5 ECTS) 

For at opnå uddannelsesretningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene skal alle fire moduler gennemføres.

Formål

Uddannelsesretningen har til formål at styrke pædagogers kompetencer til at forstå, analysere og udvikle børns deltagelsesmuligheder i dagtilbud.
Med afsæt i pædagogisk teori og deltagernes egne erfaringer arbejder du med samspillet mellem individuelle behov, fællesskaber og hverdagens organisering. Uddannelsen kvalificerer dig til at udvikle inkluderende pædagogisk praksis, hvor børn i udsatte positioner mødes med blik for både det særlige, det almene og de fællesskaber, de indgår i.
Der er samtidig fokus på pædagogens professionelle dømmekraft og på betydningen af samarbejde med forældre, kolleger og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Målet er at skabe sammenhængende og fællesskabende indsatser, der understøtter børns trivsel, udvikling, læring og deltagelse.

Mål for læringsudbytte

Kompetencemål

  • Kan bidrage til at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis, der styrker alle børns deltagelsesmuligheder
  • Kan samarbejde med relevante aktører om indsatser på individ-, gruppe- og organisationsniveau
  • Kan udvise professionel dømmekraft i arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse

Viden

  • Har viden om forhold, der fremmer eller begrænser deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner
  • Har indsigt i betydningen af relationer, kommunikation og samarbejde
  • Har viden om sammenhænge mellem hverdagens organisering og børns deltagelse

Færdigheder

  • Kan undersøge og analysere børns perspektiver og betingelser for deltagelse
  • Kan anvende kommunikationsmetoder i samarbejdet med forældre, kolleger og tværprofessionelle aktører
  • Kan begrunde og reflektere over organiseringen af hverdagen med blik for deltagelsesmuligheder

 

Fagområdet er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse

Moduler

Når hverdagen skaber deltagelse

ECTS: 5

Læs mere

Relationel pædagogisk dømmekraft

ECTS: 5

Læs mere

Deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner

ECTS: 5

Læs mere

Samarbejde med og om børn i udsatte positioner

ECTS: 5

Læs mere

Har du spørgsmål? Kontakt os

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Specialkonsulent

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.

Lone Houmann Holst (LHHO), medarbejderbillede

Chefkonsulent

Lone Houmann Holst (LHHO)

Lone er chefkonsulent med ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for skoleområdet.