Bliv skarpere på at forstå og styrke børns deltagelsesmuligheder ved at inddrage børneperspektiver og se på både barnets behov og fællesskabets betingelser.
Børn møder dagtilbuddets fællesskaber med forskellige erfaringer, behov og forudsætninger. For nogle børn kan deltagelse være præget af barrierer, som gør det vanskeligere at opleve sig som en del af fællesskabet.
På modulet arbejder du med børns deltagelsesmuligheder i feltet mellem det særlige og det almene. Du undersøger, hvordan individuelle, kontekstuelle og samfundsmæssige forhold kan fremme eller begrænse børns muligheder for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber.
Du får viden om udsathed, normalitet, afvigelse, neurodiversitet og diagnoseforståelser. Fokus er på at bruge disse perspektiver som afsæt for at forstå barnets situation uden at reducere barnet til vanskeligheder eller individuelle karakteristika.
Gennem analyser af børneperspektiver og egen praksis arbejder du med at beskrive og vurdere børns betingelser for deltagelse. Du udvikler redskaber til at planlægge og evaluere tiltag, der både tager højde for barnets behov og fællesskabets betydning.
Det får du med fra modulet
- forståelse for, hvordan individuelle og kontekstuelle forhold påvirker børns deltagelse
- redskaber til at analysere børns betingelser for deltagelse med afsæt i børneperspektiver
- viden om udsathed, neurodiversitet og diagnoseforståelser i pædagogisk praksis
- kompetencer til at udvikle inkluderende indsatser for børn i udsatte positioner
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
Tilmeld dig her
Deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 20.05.2027
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 8.500
- Kursusnummer: EH05-27015
Undervisningsdatoer mm.
Der er undervisning 4 gange á 4 timer (5 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage den 11/3, 1/4, 15/4, 29/4 2027, skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning fra 9-13 og studieaktiviteter fra 13-15. Aflevering af skriftlig opgave den 13. maj 2027. Mundtlig eksamen bedømmes bestået/ikke bestået og afholdes i uge 20, 2027.
- Slutdato: 02.12.2027
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 8.500
- Kursusnummer: EH05-27104
Undervisningsdatoer mm.
Der er undervisning 4 gange á 4 timer torsdage den 16/9, 30/9, 14/10, 4/11 2027 (5 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning fra 9-13 og studieaktiviteter fra 13-15. Aflevering af skriftlig opgave den 19.11.2027. Mundtlig eksamen bedømmes bestået/ikke bestået og afholdes i uge 48, 2027.