Vil du styrke dine kompetencer som vejleder og blive en drivkraft i udviklingen af skolens pædagogiske og didaktiske praksis?
Modulet Vejledning i skolen giver dig et solidt teoretisk og praksisnært fundament for at arbejde professionelt med vejledning i skolens hverdag. Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere vejledningsforløb, der understøtter læring, udvikling og refleksion hos både enkelte medarbejdere, teams og organisationen som helhed.
Det får du med fra modulet
På modulet får du indsigt i vejledningsteorier, vejledningsmetoder og vejledningsproces-ser, som du kan omsætte direkte til praksis i skolen. Du opbygger samtidig en forståelse for, hvordan kommunikation og læring spiller en afgørende rolle i professionelle vejledningssituationer.
Du lærer blandt andet at:
- vælge og anvende relevante vejledningsmetoder til udvikling af undervisning og pædagogisk praksis
- facilitere vejledningsforløb, der skaber læring, udvikling og refleksion
- gennemføre professionelle samtaler med fokus på dialog, samarbejde og udvikling
- håndtere etiske dilemmaer og navigere i komplekse relationer og positioner i vej-ledningsarbejdet
- analysere og forstå de organisatoriske rammer, der påvirker læring og udvikling i skolen
Styrk din rolle som vejleder
Efter modulet kan du selvstændigt planlægge og lede vejlednings- og udviklingsforløb med udgangspunkt i skolens strategier og indsatsområder. Du får kompetencer til at understøtte kollegers læring og udvikling samt bidrage aktivt til samskabelse, videndeling og fælles praksisudvikling.
Du bliver samtidig klædt på til at forholde dig kritisk og konstruktivt til de kulturelle og strukturelle rammer, der præger skolen, og til de forventninger, der knytter sig til vejlederfunktionen.
Udbytte for dig og din skole
Når du har gennemført modulet, står du stærkere som professionel vejleder. Du kan skabe rammer for udvikling, understøtte refleksive processer og bidrage til en undersøgende kultur, hvor læring og samarbejde er i centrum. Dermed bliver du en vigtig ressource i skolens fortsatte arbejde med at udvikle undervisning, pædagogik og fælles praksis.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer inden for vejledning og faglig udvikling i skolen.
Uanset om du allerede har en vejlederfunktion eller ønsker at kvalificere dig til en, får du konkrete redskaber til at skabe refleksion, læring og udvikling hos både enkeltpersoner, teams og organisationen som helhed.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplom niveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetence vurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.
Det står der i studieordningen
Modul Rs: Vejledning i skolen
10 ECTS-point, intern prøve
Læringsmål
Den studerende
Viden
- har udviklingsbaseret viden om vejledningsteori, -metode og –processer som led i udviklingen af skolens pædagogiske og didaktiske praksis.
- har udviklingsbaseret viden om kommunikations- og læringsteori i relation til vejledning.
- kan forstå og reflektere over organisatoriske rammer for læreprocesser og pædagogisk udvikling samt vejlederens funktion og position i skolen.
Færdigheder
- kan udvælge, begrunde og anvende relevante vejledningsmetoder med henblik på udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis.
- kan facilitere vejledning, der fremmer læring, udvikling og refleksion på individ-, gruppe- og organisations niveau.
- kan mestre kommunikation i professionelle samtaler.
- kan identificere, analysere og vurdere etiske dilemmaer, positioneringer og magtrelationer i vejledning og samarbejde.
Kompetencer
- kan planlægge, gennemføre og evaluere vejlednings- og udviklingsforløb på individ-, gruppe- og organisations niveau med blik for skolens strategier og indsatsområder.
- kan selvstændigt tage ansvar for og indgå i samskabelses-, videndelings- og læreprocesser i organisatoriske kontekster, herunder udvikle egen og fælles praksis og bidrage til en refleksiv og undersøgende kultur
- kan forholde sig kritisk, undersøgende og konstruktivt til skolens kulturelle og strukturelle betingelser for læring og udvikling samt de forventninger, der rettes mod vejlederfunktionen.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Vejledning i skolen
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Lokation
Format
Startdato
Slutdato
Tilmeldingsfrist
Campus Kolding
Fysisk fremmøde - Deltid
06.09.2027
14.01.2028
01.06.2027
- Slutdato: 14.01.2028
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 13.400
- Kursusnummer: EH06-27108
Undervisningsdatoer mm.
Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter.
Aflevering af skriftlig opgave den 15. december 2027.
Mundtlig eksamen afholdes i uge 2, 2028.
De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. juni 2027.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.