Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Når vejledning gør en forskel

I mange dagtilbud og dagplejer opstår der hver dag situationer, hvor kolleger søger sparring, deler bekymringer eller sammen forsøger at forstå og udvikle praksis. Det kan være spørgsmål om børns trivsel, organiseringen af hverdagen, samarbejdet med forældre eller dilemmaer i den pædagogiske praksis. Her kan vejledning være med til at skabe nye perspektiver, fælles refleksion og faglig udvikling.

På modulet arbejder du med grundlæggende teorier og metoder inden for vejledning, kommunikation og professionelle læreprocesser. Du undersøger, hvordan vejledning kan skabe rum for refleksion og læring med afsæt i konkrete situationer fra dagtilbud og dagpleje, og hvordan dialog, nysgerrighed og etiske overvejelser kan understøtte kollegers udvikling af praksis.

Du arbejder med voksnes læreprocesser og med, hvordan dokumentation, børneperspektiver og hverdagens pædagogiske iagttagelser kan bruges som afsæt for kvalificerede faglige samtaler. Samtidig får du redskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere vejledningsforløb, der styrker refleksion, fælles faglig retning og professionel dømmekraft.

Modulet giver dig et fagligt grundlag for at arbejde med vejledning som en aktiv del af den pædagogiske hverdag. Du udvikler kompetencer til at understøtte kollegers læring og bidrage til udviklingen af stærke faglige fællesskaber med afsæt i hverdagens praksis.

Det får du med fra modulet

  • forståelse for, hvordan vejledning, kommunikation og læreprocesser kan understøtte faglig udvikling i dagtilbud og dagpleje
  • redskaber til at planlægge, gennemføre og variere vejledningsforløb med afsæt i konkrete situationer fra praksis
  • viden om, hvordan dokumentation, børneperspektiver og pædagogiske data kan anvendes som grundlag for kvalificeret vejledning
  • kompetencer til at facilitere refleksive læringsprocesser og styrke kollegers professionelle dømmekraft

Modulet er et 10 ECTS-modul på uddannelsesretningen Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder og på uddannelsesretningen Kollegial og pædagogisk vejledning i dagtilbud, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet henvender sig til pædagoger og pædagogisk personale i dagtilbud samt dagplejepædagoger, dagplejekonsulenter og dagplejeledere, der ønsker at styrke deres kompetencer i vejledning, kommunikation og professionelle læreprocesser med fokus på at understøtte udvikling gennem dokumentation, børneperspektiver og pædagogiske iagttagelser.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetence vurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Viden

  • har viden om kommunikation, vejledningsteori og -metoder i dagtilbud og dagpleje, herunder hvordan vejledning baserer sig på dialog, undren og etiske overvejelser, der understøtter kollegial læring og udvikling
  • har viden om læreprocesser for voksne i pædagogiske fællesskaber, herunder teorier om koblinger mellem teori og praksis, rammesætning af professionelle læreprocesser og praksisudvikling
  • har viden om databaseret pædagogisk praksis, herunder hvordan børneperspektiver, daglige rutiner og dokumentation kan anvendes som afsæt for faglig og kvalificeret vejledning

Færdigheder

  • kan igangsætte, anvende og variere vejledningsmetoder i dagtilbud og dagpleje, hvor konkrete situationer fra hverdagen bruges som afsæt for refleksion, analyse og udvikling
  • kan facilitere faglige dialoger og udviklingsprocesser, der styrker kollegers nysgerrighed, refleksion, kommunikation og fælles forståelse af egen pædagogisk praksis
  • kan iagttage og anvende data fra pædagogisk praksis til at kvalificere vejledning, skabe fælles faglig retning og understøtte kollegers professionelle dømmekraft

Kompetencer

  • kan planlægge, lede og evaluere vejledningsforløb, der understøtter udviklingen af pædagogisk praksis i både dagtilbud og dagpleje, og som tager afsæt i konkrete praksisudfordringer.
Hvilken bedømmelsesform benyttes på modulet?

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Har du brug for vejledning?

EVU-studievejledning

Telefon: 7266 4587

Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Team EVU

Telefon: 7266 3387

Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Tilmeld dig her

Når vejledning gør en forskel

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Mette Steiner Haug Medarbejderbillede UC SYD

Områdeleder

Mette Steiner Haug (METS)

Mette er chefkonsulent med ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for dagtilbud, skole/fritid og det socialpædagogiske område.

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Specialkonsulent

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.