Kvalitet i dagtilbud skabes i hverdagens handlinger, refleksioner og beslutninger. Når pædagoger systematisk undersøger og udvikler praksis, styrkes mulighederne for at skabe gode betingelser for børns trivsel, deltagelse og fællesskaber.
På modulet arbejder du med strukturel og processuel kvalitet i dagtilbud. Du får viden om, hvordan kvalitet kan undersøges, dokumenteres og udvikles i tæt sammenhæng med hverdagens praksis.
Du undersøger, hvordan dokumentation og evaluering kan bruges som afsæt for fælles faglig refleksion. Fokus er på at skabe viden om, hvad der virker i praksis, hvad der udfordrer børns deltagelse, og hvordan pædagoger i fællesskab kan justere og udvikle hverdagspraksis.
Gennem analyser af egen praksis arbejder du med dokumentation og evaluering som redskaber til faglig refleksion og løbende udvikling. Fokus er på at styrke en fælles evalueringskultur, hvor kvalitet er et fælles professionelt ansvar.
Det får du med fra modulet
- viden om strukturel og processuel kvalitet i dagtilbud
- redskaber til at anvende dokumentations- og evalueringsmetoder i pædagogisk hverdagspraksis
- indsigt i, hvordan refleksion, dokumentation og evaluering kan understøtte udvikling af kvalitet
- kompetencer til at bidrage til en faglig refleksions- og evalueringskultur i dagtilbuddet
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Dagtilbudspædagogik, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til dig, der arbejder med eller ønsker at styrke dine kompetencer i arbejdet med børn, unge eller voksne, hvor trivsel, udvikling, læring og deltagelse er centrale fokusområder.
Til pædagoger og pædagogisk personale, der ønsker at arbejde mere med faglig refleksions- og evalueringskultur og udvikling af kvaliteten i den pædagogiske praksis.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetence vurdering.
Det står der i studieordningen
Læringsmål
Viden
- har viden om strukturel og processuel kvalitet i dagtilbud
- har indsigt i dokumentations- og evalueringsmetoder til udvikling af den pædagogiske kvalitet
Færdigheder
- kan tilrettelægge en pædagogisk praksis, der fremmer udvikling af kvalitet
- kan anvende dokumentations- og evalueringsmetoder i pædagogisk hverdagspraksis
Kompetencer
- kan bidrage til at udvikle kvalitet i pædagogisk hverdagspraksis
- kan tage medansvar for at udvikle en faglig refleksions- og evalueringskultur i dagtilbuddet
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.