Vil du udvikle dine egne kompetencer til at skabe inkluderende fællesskaber i pædagogiske praksis?
Hvordan skaber du fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og have en plads? Og hvad gør du, når et barn står på kanten af fællesskabet – eller helt udenfor?
- Få viden om sammenhænge mellem inklusion og eksklusion, samt lovgivning og rettigheder for børn, unge eller voksne i udsatte positioner
- Lær at analysere og reflektere forskellige betingelser for målgruppens deltagelsesmuligheder
På modulet Fællesskabende pædagogik tager vi afsæt i din hverdag og arbejder med, hvordan du som pædagog kan styrke børns deltagelse i fællesskaber. Du får øje på, hvordan både rammer, relationer og pædagogiske greb har betydning for, hvem der får lov at være med – og hvordan.
Vi arbejder med børnefællesskaber og børneperspektiver: Hvad er vigtigt for børnene? Hvordan oplever de at være med – eller stå udenfor? Og hvordan kan du bruge den viden til at justere din praksis, så flere børn får reelle deltagelsesmuligheder?
Du bliver samtidig skarpere på, hvordan trivsel, deltagelse og fællesskaber hænger sammen med de betingelser, børn indgår i – både i hverdagen og i et bredere samfundsperspektiv. Vi ser på, hvordan forståelser af inklusion, normalitet og afvigelse har udviklet sig over tid, og hvad det betyder for den måde, vi arbejder på i dag.
Modulet giver dig også konkrete redskaber til at arbejde med indsatser på flere niveauer:
- Hvordan du støtter det enkelte barns deltagelse
- Hvordan du arbejder med dynamikker i børnegruppen
- Hvordan du er med til at udvikle rammer og praksis på tværs af institutionen
Forældresamarbejdet spiller en central rolle, og vi har fokus på, hvordan du kan inddrage forældre som en vigtig ressource i arbejdet med børns trivsel og deltagelse i fællesskaber.
Du får desuden viden om lovgivning og børns rettigheder – herunder retten til at blive hørt og få indflydelse på deres hverdag og retten til at være en del af fællesskaber. Det giver dig et stærkere fagligt ståsted, når du skal træffe pædagogiske valg i praksis.
Endelig arbejder vi med, hvordan fællesskaber også er en del af børns dannelse. Hvordan er du som pædagog med til at skabe fællesskaber, hvor børn udvikler sig, får mod på verden og oplever sig som betydningsfulde deltagere?
Det får du med fra modulet:
- Redskaber til at styrke børns deltagelse i hverdagens fællesskaber
- Fokus på børneperspektiver og arbejdet med børnefællesskaber
- Viden om, hvordan deltagelse formes af rammer, relationer og pædagogiske valg
- Kompetencer til at arbejde med indsatser på individ-, gruppe- og organisationsniveau
- Inspiration til et styrket forældresamarbejde i praksis
- Indsigt i lovgivning og børns rettigheder
- Et blik for, hvordan du kan udvikle fællesskabende pædagogik i din egen hverdag
- Perspektiver på dannelse i og gennem fællesskaber
Modulet er et valgmodul på pædagogisk diplomuddannelse og en del af fagpakken inklusionsvejleder, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Fællesskabende pædagogik
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 25.02.2027
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 13.100
- Kursusnummer: EH05-26111
Undervisningsdatoer mm.
Den 21/10 2026 kl. 9-14, 4/11 kl. 9-14, 18/11 kl. 9-14, 2/12 udgår, 16/12 kl. 9-14, 6/1.2027 kl. 9-13, 20/1 kl. 9-13 og 3/2. kl. 9.00-13.00. (lokale indtil kl. 15, da der er selvstudie fra kl. 13-15). Aflevering af skriftlig opgave den 17.2.2027. Mundtlig eksamen den 24. og 25.2.2027.