Dette modul er for dig der er dagplejepædagog, dagplejekonsulent eller dagplejeleder.
Gør en forskel som faglig rollemodel. Arbejd med faglig ledelse, vejledning og dialog, der styrker kvaliteten i dagplejens praksis.
Dagplejepædagogen har en central rolle i udviklingen af kvalitet i dagplejen. Rollen indebærer både at være faglig sparringspartner, vejleder og rollemodel samt at understøtte dagplejernes refleksion og udvikling med afsæt i deres hverdag.
I dagplejen opstår der løbende situationer, hvor der er behov for at skabe fælles retning, kvalificere faglige drøftelser eller finde nye handlemuligheder i arbejdet med børns trivsel, udvikling og dannelse. Her bliver dagplejepædagogens evne til at facilitere dialog, refleksion og faglig udvikling afgørende.
På modulet arbejder du med dagplejepædagogens rolle som facilitator af faglig udvikling. Du får viden om dagplejens kontekst, rammer og faglige grundlag og undersøger, hvordan faglig ledelse, professionel dømmekraft og udviklingsorienterede processer kan bidrage til kvalitet i dagplejen.
Du arbejder med metoder til faglig dialog og refleksion, samt hvordan dagplejere sammen kan undersøge praksis, afprøve hypoteser og udvikle nye handlemuligheder. Samtidig arbejder du med at formidle faglig viden på en måde, der skaber engagement, mening og fælles retning.
Modulet bidrager til det faglige grundlag for at understøtte udviklingsprocesser i dagplejen. Du udvikler kompetencer til at facilitere faglige dialoger, styrke dagplejernes faglige identitet og bidrage til en fælles faglig kultur præget af refleksion, udvikling og professionel dømmekraft.
Det får du med fra modulet
- forståelse for dagplejepædagogens rolle som faglig rollemodel, vejleder og facilitator af faglig udvikling
- redskaber til at planlægge og gennemføre faglige dialoger og udviklingsforløb i dagplejen
- viden om faglig ledelse, professionel dømmekraft og udvikling af refleksive faglige rum i praksis
- kompetencer til at skabe fælles faglig retning og understøtte dagplejernes refleksion og udvikling
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Dagplejepædagogen som faglig rollemodel og vejleder, men kan også tages selvstændigt.
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til dagplejepædagoger, dagplejekonsulenter og dagplejeledere, der ønsker at styrke deres kompetencer som faglige vejledere, sparringspartnere og rollemodeller samt udvikle deres evne til at facilitere faglige dialoger, skabe fælles retning og understøtte dagplejernes refleksion og faglige udvikling.
Adgangskrav
For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.
Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetence vurdering.
Det står der i studieordningen
Læringsmål
Viden
- har viden om dagplejens kontekst, rammer og faglige grundlag samt teorier om faglig ledelse og dømmekraft
- har kendskab til metoder og værktøjer til faglig dialog, refleksion og udvikling, herunder hvordan man skaber rum, hvor hypoteser og afprøvning indgår
Færdigheder
- kan planlægge og facilitere faglige dialoger og udviklingsforløb, der understøtter refleksion og fælles retning i dagplejen
- kan analysere og vurdere pædagogiske problemstillinger og anvende teori og praksisnære metoder til at kvalificere handlemuligheder
- kan formidle faglig viden, der gør det muligt sammen med dagplejerne at finde nye perspektiver og handlemuligheder
Kompetencer
- kan påtage sig ansvar for at facilitere og lede processer, der styrker dagplejernes faglige identitet og dømmekraft, og skabe en retning for fælles udvikling i praksis
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
EVU-studievejledning
Telefon: 7266 4587
Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk
Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering?
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?
Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.
Team EVU
Telefon: 7266 3387
Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk
Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage.
Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.