Styrk din faglighed
Vil du være skarpere til at skabe overblik, udarbejde kvalificerede beslutningsoplæg og arbejde strategisk med økonomi?
Så er specialiseringen Økonomikonsulenten det rette valg for dig.
Et praksisnært forløb med tydelig effekt
Specialiseringsforløbet er målrettet administrative medarbejdere, der ønsker at udvikle deres kompetencer inden for økonomistyring i en offentlig kontekst – både fagligt, analytisk og organisatorisk.
Du opnår kompetencer til at:
- arbejde professionelt med budgetlægning, regnskab og økonomistyring
- løse både driftsopgaver og udviklingsopgaver inden for økonomi
- arbejde mere analytisk og udviklingsorienteret i din økonomiske praksis
Fra tal til indsigt og handling
Undervisningen er baseret på problembaseret læring og tager udgangspunkt i dine egne arbejdsopgaver og den virkelighed, du står i. Du arbejder konkret med økonomiske problemstillinger fra din hverdag og lærer at omsætte viden til løsninger, der kan bruges med det samme.
Du får dermed:
- bedre værktøjer til at skabe gennemsigtighed i komplekse økonomiske sammenhænge
- styrket evne til at omsætte data til beslutningsgrundlag
- større sikkerhed i din rolle som økonomisk sparringspartner
Opbygning
Specialiseringen består af to moduler, som gennemføres i forlængelse af hinanden og giver dig et solidt fundament som økonomikonsulent.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Dette forløb indgår i vores specialiseringsforløb for administrative medarbejdere og kan tages alene eller som en del af Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
Du kan også vælge et af vores andre forløb: Økonomikonsulenten og Udviklingskonsulenten.