Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Ny forskning: giv børnehavebørn tid og rum til selvorganiseret leg

Hvordan skaber børnehavebørn sig adgang til de lege og legefællesskaber, som børnene selv tager initiativ til i børnehaven? Hvordan lykkes de med at forblive i legen? Og hvilken betydning har børnenes sprogbrug for deres legefællesskaber?

Publiceret:

Det gav Benedicte Bernstorff sit bud på, da hun forsvarede sit ph.d. projekt om børns deltagelse i den selvorganiserede legs legefællesskaber torsdag den 24. juni på RUC.

Ph.d.’ens forskningsresultater viser, at børns deltagelse i selvorganiseret leg ofte forhandles uafhængigt af børns sproglige kompetencer, og at børns indbyrdes relationer, artefakter og rums invitationer har betydning for børns deltagelse.

Den selvorganiserede leg er vigtig og meningsfuld i sig selv, fordi det er et sted, hvor børn kan sætte sig selv og hinanden i og på spil og finde ud af, at noget ikke er hensigtsmæssigt og så korrigere - uden at blive guidet eller instrueret af en voksen. 

Benedicte Bernstorff

Ph.d. studerende

Hendes forskning peger på, at den selvorganiserede leg giver børn mulighed for at øve sig og danne erfaringer for deres deltagelsesforudsætninger. Når legen ikke styres af andre end børnene selv, har de et vigtigt råderum, hvor de opbygger kompetencer og forudsætninger for at deltage i fællesskabet.

Hvad er selvorganiseret leg?

Den institutionelle mulighed børn har for selv at initiere og organisere deres aktiviteter og værested, samt selv bestemme hvad der skal foregå.

Ubalance på vægtskålen 

Forud for forsvaret har Benedicte Bernstorff lagt 197 timers feltarbejde i to børnehaver, hvor hun har haft fokus på 3-5 årige børns selvorganiserede leg. 

Hun har arbejdet ud fra tre former for fællesskaber. Først det prækonstruerede børnefællesskab, som alle børn deltager i, som barn indskrevet i børnehaven. Det andet er vi-fællesskabet som et fællesskab af børn og personale – primært det pædagogiske personale.

Det tredje er de selvorganiserede legefællesskaber, som et fællesskab, der kan vælges til og fra, og hvor deltagelse bliver forhandlet.

Her peger hun på en vægtskål, der ikke er i balance. 

 - I min forskning kan jeg se en uligevægtighed mellem pædagoginitierede aktiviteter og de lege, børn selv sætter i gang. Uligevægten er talt frem politisk, hvilket betyder, at det, børnene har med hinanden, ikke bliver givet samme opmærksomhed pædagogisk, som de aktiviteter, pædagogerne sætter i værk. I min afhandling vil jeg gerne tale det, der sker, når børnene selv vil noget med hinanden, frem, så vi får en mere lige vægtning, pointerede Benedicte Bernstorff i sit forsvar.

Tid og rum til at lege uden forstyrrelser

I sin afhandling har Benedicte også undersøgt legens rum og placering. Hendes forskningen viser, at det er svært for børnene at selvorganisere leg, da de ofte bliver afbrudt eller forstyrret på grund af pædagoginitierede aktiviteter eller den institutionelle rutine som eksempelvis spisetider. 

Hun efterlyser opmærksomhed politisk og fagpædagogisk både på den afsatte tid og legetidens placering i løbet af dagen.

 - Leg skal prioriteres og have nogle tidsrum, hvor børnene selv kan lege så længe, at legen stopper eller mister sin interesse eller mening – uden at legen stoppes af voksne. Der skal være noget på spil for børnene, forklarer Benedicte Bernstorff.

Alenetid skal anerkendes som et legitimt behov

Hun har arbejdet ud fra en definition af deltagelse om, at alle børn har mulighed for at kunne deltage i et legefællesskab, når de gerne selv vil. Altså en fleksibel deltagelseslyst, hvor børn har en tryghed i at vide, de kan være med i et legefællesskab, også selv om de periodevis ikke deltager. 

En hovedpointe i ph.d.-afhandlingen er, at børn ikke har konstant lyst til at være en del af lege. De kan have en deltagelsesmodstand, der kan være et udtryk for behovet for alenetid til selvvalgt leg. For det kan være stridsomt og hårdt for nogle børn at være i leg.

Alenetid er et behov, der er vanskeligt for børnene selv at få opfyldt i den nuværende organisering af børnehavens hverdagsliv og -praksisser. Derfor har jeg begrebssat deltagelsespauser og efterlyser dem som en del af den institutionelle koreografi, så det er muligt for børn ikke at være konstant deltagende. For børn behøver faktisk ikke finde på noget at lave.

Benedicte Bernstorff

Ph.d. studerende

Børns samværskapital

Hun har også observeret en specifik kapitalform mellem børnene i deres leg - en samværskapital, der er med til at sikre den selvorganiserede leg og legefællesskabets fastholdelse

-  Samværskapitalen er forankret i legens sociale sprog og børnene praktiserer den gennem sprogbrug, relationelle tilgange og artefakter i samspil med de voksenskabte mulighedsrum, forklarer Benedicte Bernstorff

Kompetent projekt og forsvar

Efter forsvaret trådte bedømmelsesudvalget sammen, voterede og kom tilbage med en indstilling af Benedicte Bernstorffs ph.d. til ph.d rådet.

Formand for bedømmelsesudvalget begrundede indstillingen fra et enigt udvalg:

 - Dit ph.d.-projekt har et solidt teoretisk fundament, og dit empiriske arbejde er grundigt og med detaljerigdom. Analysen bidrager med mange gode pointer omkring børns deltagelse i selvorganiseret leg, og du har mange gode og relevante overvejelser om etiske spørgsmål om forskning i dagtilbud, sluttede Tomas Gitz-Johansen fra RUC

Læs mere om Benedicte Bernstorff

Om ph.d. projektet

Ph.d. projektet har titlen ”Deltagelse gennem legens sprog : En social analyse af børns deltagelse i den selvorganiserede legs legefællesskaber”.

Afhandling handler om børns deltagelsesmuligheder i legefællesskaber i den selvorganiserede leg i børnehaven og er gennemført som et observationsstudie i to børnehaver.

Forskningsspørgsmålet lyder ”Hvordan opnår og fastholder børnehavebørn deres deltagelse i legefællesska-ber i den selvorganiserede leg, samt hvordan bidrager børnenes sprogbrug til deltagelse?”

Om ph.d. forsvaret

Forsvaret fandt sted torsdag den 24. juni 2021 kl. 13.00-16.00 på RUC, hvor Benedicte Bernstorff har været indskrevet. 

Bedømmelsesudvalget bestod af:
•    Professor Anne Greve, Oslo Metropolitian University
•    Lektor Lars Holm, DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
•    Lektor Thomas Gitz-Johansen, Roskilde Universitet (fmd.)

Hovedvejleder: Lektor Tomas Ellegaard, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
Bi-vejleder: Docent Line Togsverd, UC SYD