Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD
  • Videnstemaer UC SYD Forskning sætter fokus på særlige videnstemaer. Mød vores eksperter. Læs om vores forskning og hvordan du kan bruge den i praksis.
  • Om UC SYD Hvem er vi? Læs alt om UC SYD her.
  • Job ved UC SYD Find ledige stillinger, og hør hvordan det er at arbejde på UC SYD.
  • Presse Vi giver dig oversigten over alle vores pressehistorier.

UC SYD Efter- og videreuddannelse

Deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner

Bliv skarpere på at forstå og styrke børns deltagelsesmuligheder ved at inddrage børneperspektiver og se på både barnets behov og fællesskabets betingelser.

Børn møder dagtilbuddets fællesskaber med forskellige erfaringer, behov og forudsætninger. For nogle børn kan deltagelse være præget af barrierer, som gør det vanskeligere at opleve sig som en del af fællesskabet.

På modulet arbejder du med børns deltagelsesmuligheder i feltet mellem det særlige og det almene. Du undersøger, hvordan individuelle, kontekstuelle og samfundsmæssige forhold kan fremme eller begrænse børns muligheder for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber.

Du får viden om udsathed, normalitet, afvigelse, neurodiversitet og diagnoseforståelser. Fokus er på at bruge disse perspektiver som afsæt for at forstå barnets situation uden at reducere barnet til vanskeligheder eller individuelle karakteristika.

Gennem analyser af børneperspektiver og egen praksis arbejder du med at beskrive og vurdere børns betingelser for deltagelse. Du udvikler redskaber til at planlægge og evaluere tiltag, der både tager højde for barnets behov og fællesskabets betydning.

Det får du med fra modulet

  • forståelse for, hvordan individuelle og kontekstuelle forhold påvirker børns deltagelse
  • redskaber til at analysere børns betingelser for deltagelse med afsæt i børneperspektiver
  • viden om udsathed, neurodiversitet og diagnoseforståelser i pædagogisk praksis
  • kompetencer til at udvikle inkluderende indsatser for børn i udsatte positioner

Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Pædagogik i feltet mellem det særlige og det almene, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet henvender sig til pædagoger og andre fagprofessionelle i dagtilbud, der ønsker at styrke deres viden om børn i udsatte positioner og udvikle en mere inkluderende pædagogisk praksis.

Modulet er relevant for dig, der arbejder med børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber og ønsker redskaber til at forstå og handle i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetence vurdering.

Det står der i studieordningen

Læringsmål

Viden

  • har viden om individuelle, kontekstuelle og samfundsmæssige perspektiver på normalitet, afvigelse og børns deltagelsesmuligheder i dagtilbuddets fællesskaber
  • har indsigt i forskellige teorier om børn i udsatte positioner, i mødet mellem individ og kontekst, herunder teorier om neurodiversitet og diagnoseforståelser

Færdigheder

  • kan med inddragelse af børneperspektiver beskrive, analysere og vurdere børns betingelser for deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber med afsæt i individuelle og kontekstuelle perspektiver og metoder i feltet mellem det almene og det særlige

Kompetencer

  • kan anvende teori og praksisviden til planlægning af individuelle og kontekstuelle tiltag i feltet mellem det almene og det særlige
  • kan udvikle en inkluderende pædagogisk praksis med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner i dagtilbuddets fællesskaber
Hvordan bliver jeg bedømt?

På modulet bliver du bedømt ved en intern prøve, bestået/ikke bestået.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Har du brug for vejledning?

EVU-studievejledning

Telefon: 7266 4587

Mail: evu-studievejledning@ucsyd.dk

Har du spørgsmål til adgangskrav, merit eller kompetencevurdering? 
Eller har du brug for Studievejledning til at sammensætte et efteruddannelsesforløb?  

Find svar her på siden eller kontakt vores studievejledere for personlig vejledning om efteruddannelse. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Team EVU

Telefon: 7266 3387

Mail: evu-sikkerpost@ucsyd.dk / evu@ucsyd.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig med alt omkring tilmelding, optagelse, faktura eller eksamen på vores akademi- og diplommoduler samt kurser og temadage. 

Mandag-torsdag: 8.00-12.00, fredag lukket.

Tilmeld dig her

Deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Mette Steiner Haug Medarbejderbillede UC SYD

Områdeleder

Mette Steiner Haug (METS)

Mette er chefkonsulent med ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for dagtilbud, skole/fritid og det socialpædagogiske område.

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Specialkonsulent

Katja Linhardt Hansen (KHAN)

Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.