Styrk din forståelse af de relationelle processer, der skaber udvikling. Lær at arbejde bevidst med dialog, følelser og samspil i vejledningssituationer.
Vejledning handler ikke kun om faglig refleksion og nye perspektiver. Den handler også om mennesker. Når kolleger skal udvikle deres praksis, er følelser, relationer og personlige erfaringer ofte en del af processen. Som vejleder kan man møde usikkerhed, modstand, engagement eller sårbarhed, og disse reaktioner kan få stor betydning for, hvordan vejledningen opleves, og om den skaber udvikling.
På modulet arbejder du med de mentale og relationelle processer, der opstår i vejledning. Du undersøger, hvordan følelser, relationer og dynamikker mellem mennesker påvirker læring, forandring og udvikling, og hvordan vejlederen kan arbejde bevidst med disse forhold i vejledningssituationen.
Et centralt tema er, hvordan vejledning kan skabe trygge udviklingsrum, hvor kolleger tør undersøge egen praksis, afprøve nye perspektiver og håndtere usikkerhed i forandringsprocesser. Du arbejder med metoder og strategier, der styrker dialog, tillid og relationer, og som understøtter både faglig og personlig udvikling.
Modulet giver dig et fagligt grundlag for at forstå og arbejde med de menneskelige processer, der er en del af vejledning. Du udvikler kompetencer til at skabe vejledningsforløb, hvor relationer, følelser og interaktioner bliver en konstruktiv drivkraft for læring, udvikling og forandring i pædagogisk praksis.
Det får du med fra modulet
- forståelse for, hvordan følelser, relationer og mentale processer påvirker læring og udvikling i vejledning
- redskaber til at skabe trygge og udviklende vejledningssituationer
- viden om relationelle metoder og dynamikker, der understøtter forandring og udvikling
- kompetencer til at facilitere vejledningsforløb, hvor dialog, tillid og relationer styrker professionel læring
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Kollegial og pædagogisk vejledning i dagtilbud, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
Har du spørgsmål? Kontakt os
Specialkonsulent
Katja Linhardt Hansen (KHAN)
- Telefon: 7266 2211
- E-mail: KHAN@ucsyd.dk
Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.