Kvalitet i dagtilbud skabes i hverdagens handlinger, refleksioner og beslutninger. Når pædagoger systematisk undersøger og udvikler praksis, styrkes mulighederne for at skabe gode betingelser for børns trivsel, deltagelse og fællesskaber.
På modulet arbejder du med strukturel og processuel kvalitet i dagtilbud. Du får viden om, hvordan kvalitet kan undersøges, dokumenteres og udvikles i tæt sammenhæng med hverdagens praksis.
Du undersøger, hvordan dokumentation og evaluering kan bruges som afsæt for fælles faglig refleksion. Fokus er på at skabe viden om, hvad der virker i praksis, hvad der udfordrer børns deltagelse, og hvordan pædagoger i fællesskab kan justere og udvikle hverdagspraksis.
Gennem analyser af egen praksis arbejder du med dokumentation og evaluering som redskaber til faglig refleksion og løbende udvikling. Fokus er på at styrke en fælles evalueringskultur, hvor kvalitet er et fælles professionelt ansvar.
Det får du med fra modulet
- viden om strukturel og processuel kvalitet i dagtilbud
- redskaber til at anvende dokumentations- og evalueringsmetoder i pædagogisk hverdagspraksis
- indsigt i, hvordan refleksion, dokumentation og evaluering kan understøtte udvikling af kvalitet
- kompetencer til at bidrage til en faglig refleksions- og evalueringskultur i dagtilbuddet
Modulet er et 5 ECTS-modul på uddannelsesretningen Dagtilbudspædagogik, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
Har du spørgsmål? Kontakt os
Specialkonsulent
Katja Linhardt Hansen (KHAN)
- Telefon: 7266 2211
- E-mail: KHAN@ucsyd.dk
Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.