Styrk dit blik for trivsel, deltagelse og fællesskaber, så flere børn og unge får mulighed for at høre til.
På modulet arbejder du med fritidspædagogens rolle som trivselsaktør i SFO og klub. Du får viden om børn og unges trivsel, udsathed og deltagelsesmuligheder, og om hvordan inkluderende fællesskaber kan få afgørende betydning for børn og unges hverdag, udvikling og oplevelse af at høre til.
Som fritidspædagog møder du børn og unge med forskellige behov, forudsætninger og positioner i fællesskabet. Modulet styrker din evne til at få øje på, hvad der fremmer og hæmmer trivsel og deltagelse, og hvordan du kan arbejde målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder i mangfoldige fritidspædagogiske fællesskaber.
Du arbejder med at analysere og planlægge trivselsunderstøttende indsatser med blik for både det enkelte barn eller den unge og for fællesskabet som helhed. Der er fokus på de dilemmaer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem almen-, social- og specialpædagogik, hvor pædagogen både skal understøtte fællesskabet og tage højde for individuelle behov.
Modulet styrker din kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere trivselsfremmende indsatser, der skaber bedre betingelser for deltagelse, tryghed og fællesskab i SFO og klub.
Det får du ud af modulet
- Du får viden om børn og unges trivsel, udsathed og betydningen af inkluderende fællesskaber.
- Du bliver styrket i at analysere, planlægge og udvikle trivselsunderstøttende arbejde i fritidspædagogiske fællesskaber.
- Du får redskaber til at reflektere over dilemmaer mellem almene, sociale og specialpædagogiske hensyn.
- Du styrker din evne til at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser, der skaber deltagelsesmuligheder for børn og unge i SFO og klub.
Modulet Fritidspædagogen som trivselsaktør er et 5 ECTS-modul i uddannelsesretningen Fritidspædagogik men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Har du brug for vejledning?
Har du spørgsmål? Kontakt os
Specialkonsulent
Katja Linhardt Hansen (KHAN)
- Telefon: 7266 2211
- E-mail: KHAN@ucsyd.dk
Katja er Uddannelseskonsulent med koordinerende ansvar for UC SYDs pædagogiske efter- og videreuddannelse inden for det fritidspædagogiske og dagtilbuds området.