Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Master-, diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Afgangsprojekt, Akademiuddannelsen i socialt arbejde

Undersøg en relevant problemstilling, når du kobler din profession med nye metoder og argumentation 

  • Få indblik i den problemorienterede tilgang til undersøgelser fra teori til empiri, analyse og konklusion
  • Bliv i stand til at formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kolleger

Dit afgangsprojekt er den oplagte mulighed for at få dybere faglig indsigt i nogle af de problematikker, som du møder til daglig. Det kan være helt konkrete udfordringer, eller mere videnskabelige problematikker, som kan belyses fagligt.

Afgangsprojektet er din mulighed for at koble din nuværende praksis, som du kender den igennem dit arbejde, med noget af den viden og teori, som du har fået i løbet af akademiuddannelsen i socialt arbejde. Du arbejder med en selvvalgt problemstilling alene eller i en gruppe, og skal selvstændigt stå for at søge, tilegne dig ny viden, analysere din problemstilling og formidle dine konklusioner og resultater.

Ved aflevering af dit afgangsprojekt vil du selvfølgelig have opnået indsigt i undersøgelsesmetoder og teorier, men du vil også lære at formidle mere praksisnære og komplekse faglige problemstillinger og resultater til fagfæller, samarbejdspartnere og brugere.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Hvordan du anvender relevante undersøgelsesmetoder og videnskilder i forhold til din valgte problemstilling.
  • Lær at integrere din egen praksiserfaring med ny viden og en udviklingsorienteret tilgang til dit fag.
  • Hvordan du anvender metoder og redskaber til at undersøge, argumentere og formidle dit projekt.

Modulet er et obligatorisk modul på Akademiuddannelsen i socialt arbejde, og kan ikke tages selvstændigt. 

Hvem henvender modulet sig til?

Dette modul er for dig, der skal afslutte din akademiuddannelse i socialt arbejde. Afgangsprojektet er din mulighed for at belyse et emne inden for dit fagfelt og lære noget nyt om dit nuværende arbejde og praksis.

Adgangskrav

Jf. Bekendtgørelse om akademiuddannelser, består en akademiuddannelse af 60 ECTS-point. For at gå til prøve i afgangsprojektet må de moduler du har taget ikke være mindre end, eller overskride 50 ECTS.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studieservice på 72663387.

Det står der i studieordningen

Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende i praksis demonstrerer, at formålet med hele uddannelsesforløbet er indfriet, herunder at uddannelsens niveau er opnået.

Projektet behandler et af den studerende udvalgt emne - gerne fra egen praksis. Emnet for afgangsprojektet skal ligge inden for uddannelsens faglige område. Institutionen godkender emnet.

Afgangsprojektet skal give den studerende anledning til at demonstrere, at han/hun har tilegnet sig generelle metodiske kompetencer til at søge, tilegne sig, analysere og formidle viden om sociale problemer og socialt arbejde. Det skal endvidere vise indsigt i de bredere teorier og vidensområder, der indgår i uddannelsen, og kompetencer til at bruge dem til at behandle det valgte område.

Ved modulets afslutning er det målet, at den studerende har:

Viden:

  • Viden om den valgte problemstilling, herunder viden baseret på undersøgelser og evaluering af eller forskning i sociale problemer og socialt arbejde
  • Kendskab til praksis og anvendt teori og metode inden for det valgte område
  • Kendskab til undersøgelsesmetoder og videnskilder, der er relevante i forhold til problemstillingen

Færdigheder:

  • Kunne anvende relevante metoder i en problemorienteret undersøgelse
  • Kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille, udvælge og argumentere for løsningsmuligheder
  • Kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til kolleger/samarbejdspartnere/brugere
  • Metodiske redskaber til mindre kompliceret socialt arbejde inden for det specifikke område

Kompetencer:

  • Erfaring med problemorienterede studier af en problemstilling fra praksis, herunder viden om problemformulering, metodevalg og analyse
  • Reflekteret valg af undersøgelses- og analysemetode

Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Det skriftlige produkt har et omfang på maksimalt 25 sider svarende til 25 x 2400 tegn, dog eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, og kan udvides progressivt med maksimalt 10 normalsider á 2400 tegn pr. studerende. Eksaminationen er med individuel bedømmelse.

Opgaven udgør eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen, som er individuel. Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige eksamination, men niveauet for eksaminationen tager udgangspunkt i det individuelt eller gruppefremstillede produkt.

Hvordan bedømmes jeg på modulet?

Dit afgangsprojekt kan udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-4 studerende. Det skriftlige produkt har et omfang på maksimalt 25 sider svarende til 25 x 2400 tegn, dog eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, og kan udvides progressivt med maksimalt 10 normalsider á 2400 tegn pr. studerende. 

Din eksamination er med individuel bedømmelse.

Opgaven udgør eksaminationsgrundlaget ved den mundtlige eksamen, som er individuel. Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige eksamination, men niveauet for eksaminationen tager udgangspunkt i det individuelt eller gruppefremstillede produkt.

Eksaminationstiden er 30 minutter inklusive votering. Bedømmelsen foregår med en ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Afgangsprojekt, Akademiuddannelsen i socialt arbejde

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information