Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

CFU

Center for Undervisningsmidler

Dansk som andetsprog Basisundervisning

Basisundervisning

Børn og unge, der ved deres optagelse i folkeskolen ikke har tilstrækkelige sprogfærdigheder i dansk, for at kunne deltage i den almindelige undervisning, får tilbudt basisundervisning. Den kan foregå i modtagelsesklasser, på særlige hold eller enkeltmandsundervisning og varer op til to år. I basisundervisningen arbejdes der både med elevernes sproglige udvikling og sproget i en faglig kontekst.

 

Hvordan tilegner man sig et nyt sprog?

Det er en stor omvæltning for et barn, når det pludselig ikke længere kan bruge sit modersmål til at gøre sig forståeligt, men i stedet for skal lære et nyt sprog for at kunne meddele sig.

Fem faser i tilegnelsen af et nyt sprog

Barnet skal lære det nye sprog både for at kunne kommunikere med andre, men også for at kunne referere sin egen viden om verden og for at tilegne sig ny viden.

Men hvordan lærer børn et nyt sprog? Dette spørgsmål har undervisningsministeriet i samarbejde med Aarhus Universitet og TrygFondens Børneforskningscenter undersøgt og efterfølgende udviklet et interessant og overskueligt vidensnotat samt denne plakat, som du kan hænge op i klasseværelset.